Titel | Motiverende samtale og klinisk psykiatri |
Publikationstype | Tidsskriftsartikel |
Udgivelsesår | 2005 |
Forfattere | Chanut, F, Brown, TG, Dongier, M |
tidsskrift | Canadiske journal of psychiatry |
Bind | 50 |
Paginering | 548-554 |
Forlægger | Canadisk Psykiatrisk Assn |
Sted Udgivet | Canada |
Udgivelsessprog | eng |
ISBN nummer | 0706-74371497-0015 |
Adgangsnummer | 2006-11297-010. Første forfatter og tilknytning: Chanut, Firenze |
nøgleord | afhængighedsbehandling, klientcentreret, Klienter, klinisk psykiatri, kommunikationsevner, Narkotikerehabilitering, interviewe, iboende motivation, motiverende interview, Psykiatri, Undervisning, undervisning i kommunikationsfærdigheder |
Abstrakt | [Bemærkning om rettelse: En fejl i denne artikel blev rapporteret i bind 50(11) af Canadian Journal of Psychiatry (se post 2006-11299-013). På grund af en trykfejl erstattede nogle kopier af bind 50(9), 2005 side 553 og 554 med gentagelser af side 550 og 549. Artiklen blev genoptrykt i bind 50(11), 2005.] Mål: Vores mål var som følger : 1) at kortlægge litteraturen om motiverende samtaler (MI), "en klientcentreret, men alligevel retningsgivende metode til at forbedre den indre motivation til forandring ved at udforske og løse klientens ambivalens" og en veletableret metode til kort intervention, især inden for området behandling af afhængighed; 2) at gennemgå hypoteser om dets virkemåde; og 3) at diskutere dens mulige indvirkning på klinisk psykiatri, især på undervisning i kommunikationsfærdigheder. Metode: Litteraturoversigter og metaanalyser af adskillige kliniske forsøg med MI til behandling af afhængighed er allerede offentliggjort og er kort opsummeret. Indtil videre findes der ingen litteraturundersøgelse for MI anvendt på psykiatriske patienter. Denne gennemgang er begrænset til en syntese af de artikler, der er relevante for psykiatrien, og til kommentarer baseret på vores teams erfaringer med MI. Resultater: Der er ingen evidens for, at MI opnår bedre resultater end andre etablerede teknikker til behandling af afhængighed; det kan simpelthen arbejde hurtigere. Forklaringen på metodens hurtige effektivitet er fortsat spekulativ. Resultater vedrørende anvendelsen af MI på psykiatriske patienter er, selvom de er foreløbige, lovende. Metoder til at vurdere integriteten af MI-behandling er mere udviklede end i de fleste psykoterapier, hvilket gør det muligt at måle kursisters indlæringsfremskridt. Konklusion: MI tilbyder et supplement til sædvanlige psykiatriske procedurer. Det kan være umagen værd at undervise i det, ikke kun for afhængighed, men også for andre brede behandlingsspørgsmål, såsom at forbedre patienternes medicinoverholdelse og professionelles kommunikationsevner. Der er stadig spørgsmål om MI's gennemførlighed i psykiatriske omgivelser. (PsycINFO Database Record (c) 2010 APA, alle rettigheder forbeholdes) (tidsskriftsabstrakt) |
URL | http://libproxy.unm.edu/login?url=http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=psyh&AN=2006-11297-010&login.asp&site=ehost-live&scope=sitef.chaunt@videotron.ca |