Patientreaktans som moderator for effekten af ​​terapeutstruktur på alkoholforbrug efter behandling

Formål: Vi søgte at replikere resultater om effekten af ​​terapeutpålagt struktur på alkoholisme-behandlingseffektivitet for efterbehandlingspatienter på forskellige niveauer af interpersonel reaktion og at undersøge, om effekten generaliserer til patienter i en primær fase af behandlingen. Metode: Analyser var baseret på ex post facto observatørvurderinger kombineret med resultatdata fra et randomiseret klinisk forsøg. Deltagerne havde alkoholmisbrug eller afhængighed (N = 247) og modtog behandling enten på et primært ambulant behandlingssted (n = 125) eller et efterbehandlingssted (n = 122) i Project MATCH (Matching Alcoholism Treatments to Client Heterogeneity). Patienternes trækreaktans og terapeutstruktur blev vurderet via observatørvurderinger baseret på videooptagede terapisessioner. Afhængige variabler inkluderede procentdel af afholdenhedsdage, procentdel af dage med stort forbrug, tid til første drikkedag og tid til første dag med stort forbrug gennem en 1-årig efterbehandlingsperiode. Resultater: Resultaterne indikerede, at øget terapeutstruktur under efterbehandlingsbehandling forudsagde færre afholdsdage og flere dage med tungt drikke for personer med et højt reaktansniveau end for personer med et lavt reaktansniveau. Effekten var en konsekvent prædiktor for alkoholforbrug gennem hvert 3-måneders interval inden for opfølgningsperioden. Interaktionseffekten blev ikke understøttet på de primære ambulante behandlingssteder, og den blev ikke understøttet som en forudsigelse for tid til første drink eller tid til første tung drink i hverken efterbehandlingen eller ambulatoriet. Konklusioner: Denne undersøgelse har med succes gentaget opdagelsen af, at niveauet af patientreaktans ser ud til at moderere effekten af ​​terapeutens struktur på alkoholforbrugsresultater i efterbehandlingsbehandlingsmiljøer. Manglen på støtte til denne effekt i primære ambulante behandlingsmiljøer tyder på, at den negative effekt af struktureret behandling kan være begrænset til patienter, der er længere fremme i bedringsprocessen. (PsycINFO Database Record (c) 2010 APA, alle rettigheder forbeholdes) (tidsskriftsabstrakt)