Opfattelser af fysisk aktivitet og motiverende interviews blandt afroamerikanske kvinder på landet med type 2-diabetes

TitelOpfattelser af fysisk aktivitet og motiverende interviews blandt afroamerikanske kvinder på landet med type 2-diabetes
PublikationstypeTidsskriftsartikel
Udgivelsesår2010
ForfattereMiller, ST, Marolen, KN, Bøg, BM
tidsskriftKvinders sundhedsproblemer
Bind20
Paginering43-49
Dato offentliggjortJan-Feb
Udgivelsessprogeng
ISBN nummer1878-4321 (Elektronisk)1049-3867 (Linking)
Adgangsnummer19944621
nøgleordVoksen, Afroamerikanere/psykologi/*statistik og numeriske data, Holdning til sundhed/etnologi, Rådgivning/metoder, Diabetes Mellitus, Type 2/*etnologi/*rehabilitering, Motion/*psykologi, Kvinde, Sundhedsadfærd/*etnologi, Mennesker, Midaldrende, Motorisk aktivitet, Patientaccept af sundhedsvæsen/etnologi, Patientuddannelse som emne/*metoder, spørgeskemaer, Landbefolkning/*statistik & numeriske data, Socioøkonomiske faktorer, USA/epidemiologi, Ung voksen
Abstrakt

FORMÅL: Motiverende samtale (MI), en patientcentreret adfærdsrådgivningsstil, er en almindelig adfærdsmæssig interventionsstrategi. Fordi interventionsresultater er meget afhængige af patientens reaktion på interventionsstrategi, evaluerede vi MI-opfattelser blandt afroamerikanske kvinder på landet med type 2-diabetes før en fysisk aktivitetsintervention. METODER: Fire moderatorledede fokusgrupper blev udført med patienter i alderen 21-50 år, som aldrig havde deltaget i en MI-intervention, og som modtager diabetesbehandling i et landdistrikts sundhedscenter. Patienterne blev bedt om at dele deres opfattelse af en MI-konsultation efter at have set et DVD-baseret eksempel. De blev også bedt om at diskutere deres opfattelse af fysisk aktivitet og parathed. En omfattende indholdsanalyse baseret på grounded theory blev udført af to bedømmere for at identificere hovedtemaer. VIGTIGSTE RESULTATER: Selvom patienter (n = 31) havde en forståelse for fordele ved fysisk aktivitet og høje niveauer af fysisk aktivitetsparathed, var temaer relateret til fysisk aktivitetsbarrierer og manglende motivation gennemgående. Patienterne betragtede MI-konsultationen som en effektiv sundhedskommunikation, men tilgangens patientcentrering blev opfattet negativt. Sammenlignet med MI var patienterne enige om, at mere traditionelle paternalistiske tilgange (dvs. lægeledede interaktioner) var mere repræsentative for "god rådgivning" og mere velkendte for dem. Patienterne delte dybt om personlige oplevelser og gav opmuntrende ord til hinanden. KONKLUSION: Fysisk aktivitetsinterventioner, herunder afroamerikanske kvinder i landdistrikterne, bør omfatte aktiviteter, der fokuserer på barrierehåndtering og øget motivation. MI kan være en passende adfærdsmæssig rådgivningsmodel, når den føjes til en mere traditionel kognitiv adfærdsmæssig fysisk aktivitetsintervention, der er gruppebaseret og skræddersyet til patienternes kommunikationspræferencer og de kliniske rammer.

URLhttp://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&dopt=Citation&list_uids=19944621
Gå til top