Hvad ved vi? Procesanalyse og søgen efter en bedre forståelse af Project MATCHs anger-by-treatment matchende effekt

MÅL: Et konsistent matchende resultat fra Project MATCH var virkningen af ​​patientegenskabers vrede på effektiviteten af ​​alkoholbehandlinger. På trods af dette fund lykkedes det ikke efterfølgende arbejde at identificere mekanismer, der ligger til grund for effekten. Den nuværende undersøgelse undersøgte en potentiel mediator, terapeutens retningslinje, for at bestemme dens forhold til patientens vrede, behandlingsmodalitet og drikkeresultater. Metode: Observatører vurderede terapeutens retningsgivende for 140 patienter (70 % mænd) på et MATCH efterbehandlingssted. ANOVA blev brugt til at teste for interaktionen mellem rettethed og patientens vrede, behandlingsforskelle i retningsgivende niveau, interaktionen mellem behandlingsmodalitet og vrede og rettethed som mediator af behandlingsmodalitetseffekter. RESULTATER: Der blev fundet en disordinal interaktion mellem patientens vrede og terapeutens vejledning. Direktivethed var forbundet med dårligere drikkeresultater blandt patienter med høj vrede og forbundet med mindre hyppigt at drikke blandt patienter med lav vrede. Patientens vrede interagerede også med behandlingsmodalitet. Motiverende forstærkende terapi (MET) var mere effektiv end kognitiv adfærdsterapi (CBT) for patienter med høj vrede, hvorimod det omvendte var tilfældet for patienter med lav vrede. Et lavere niveau af terapeutdirektivitet i MET medierede dets overlegenhed over CBT for patienter med høj vrede. Tolv-trins faciliteringsterapi (TSF) var sammenlignelig effektiv med MET for patienter med høj vrede; det er interessant at bemærke, at TSF og MET ikke adskilte sig med hensyn til direktivets karakter. KONKLUSIONER: Terapeutens retningslinje er vigtig at overveje, når man arbejder med patienter på forskellige niveauer af træk ved vrede. Analyse af terapiprocessen og test til mediation er afgørende for yderligere at forstå aktive ingredienser i psykosocial behandling.