Effekten af ​​motiverende interviews på glykæmisk kontrol og opfattet kompetence til selvstyring af diabetes hos patienter med type 1 og type 2 diabetes mellitus efter at have deltaget i et gruppeuddannelsesprogram: et randomiseret kontrolleret forsøg.

Mål/hypotese Formålet med denne undersøgelse var at måle effektiviteten af ​​motiverende interviews (MI) sammenlignet med sædvanlig pleje på ændringer i glykæmisk kontrol og kompetencen til selvstyring af diabetes hos patienter med diabetes mellitus. Metoder Patienter var berettigede, hvis de havde type 1- eller 2-diabetes mellitus, var over 18 år og havde deltaget i et 4-dages gruppeuddannelsesprogram tilbudt på en diabetesklinik på et universitetshospital i Danmark. Eksklusionskriterier omfattede graviditet, alvorlig invaliderende sygdom og kognitivt underskud. Ud af 469 patienter, der deltog i gruppeuddannelsesprogrammet, blev 349 patienter randomiseret til enten en sædvanlig plejekontrolgruppe eller en interventionsgruppe, som modtog op til fem individuelle rådgivningssessioner på 1 år baseret på MI, foruden sædvanlig pleje. Et randomiseret parallelt design blev brugt, og åben-label-allokering blev udført af tilfældige permuterede blokke, med tildelingsskjul ved sekventielt nummererede, forseglede, uigennemsigtige konvolutter. Det primære resultat var glykeret hæmoglobin (HbA1c). Analyse vedrørende målinger af glykeret hæmoglobin (HbA1c) og kompetence til selvstyring (ved brug af problemområder i diabetesskalaen [PAID] og opfattet kompetence til diabetesskalaen [PCDS]) var baseret på 298 deltagere fulgt i en 24 måneders periode. Data er indsamlet på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Vores hypoteser var, at MI kunne: (1) reducere HbA1c-niveauer; (2) øge self-efficacy; og (3) øge diabetes egenomsorg sammenlignet med sædvanlig pleje. Resultater Ud af de 176 inkluderet i kontrolgruppen og 173 i interventionsgruppen blev henholdsvis 153 og 145 analyseret i grupperne. Ved brug af basislinjeværdien som kovariat var der ingen signifikante forskelle i ændringsscore mellem de to undersøgelsesgrupper med hensyn til gennemsnitligt niveau af HbA1c (0.131, p = 0.221), PAID-score (−1.793, p = 0.191) eller PCDS-score (0.017) , p = 0.903) ved 24-måneders opfølgning ved brug af en mixed effects regressionsmodel. Patienterne i interventionsgruppen viste signifikant højere niveauer af opfattet kompetence i at håndtere diabetes sammenlignet med kontrolgruppen (gennemsnitlig forandringsscore = -0.387, p = 0.002) efter 1 års intervention. Konklusion/fortolkning Vi var ikke i stand til at påvise nogen fordel, ud over eller ud over sædvanlig pleje, ved MI hos patienter med diabetes, som netop har afsluttet et diabetesuddannelsesprogram, og som har velreguleret diabetes. Prøveregistrering Kliniske forsøg NCT00555854. Finansiering Sundhedsstyrelsen, Fyns Amt, Diabetesforeningen, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og TRYG Fonden.